Vi interesserer os meget for reproduktion og har gennem flere år arbejdet som stutteridyrlæger på et stort travstutteri. Vi har også stor erfaring i scanning og planlægning af bedækningsforløbet på islandske heste. Derudover inseminerer vi hvert år mange varmblodshopper i deres hjemmestald. Vi har derfor opbygget en stor viden omkring reproduktion, både ved naturlig bedækning og inseminering med køle- og frostsæd.

Dyrlægens involvering i forbindelse med ifoling af en hoppe afhænger af inseminerings-/bedækningsmetoden og ejerens ønsker.

Follikelkontrol
Ved follikelkontrol scanner vi hoppen og kan derved vurdere hestens brunststatus, måle folliklernes størrelse og opdage eventuelle unormale forhold i livmoderen og æggestokkene. Follikelkontrol er oftest nødvendig for at inseminere, bedække og behandle hoppen på den mest optimale måde. Uanset om hoppen skal bedækkes eller insemineres er det en klar fordel at hoppen modtager sæd så få gange som muligt, men selvfølgelig på det rigtige tidspunkt.  

Naturlig bedækning:
Ved naturlig bedækning kan det være en fordel at følge hoppen med follikelkontrol for at bestemme hvornår bedækningerne skal påbegyndes og hvornår de skal afsluttes. Nogle hopper kan vise tydelig brunst overfor hingsten men der udvikles ikke modne/brugbare æg/follikler. Ind imellem er der hopper hvor det er vanskeligt at se hvornår de er i brunst. Andre hopper lader sig unødvendigt bedække flere gange efter ægløsning.

Køle-/transportsæd:
Her er det vigtigt at følge hoppen i brunsten vha. ultralyd, så man ud fra æggets størrelse og livmoderens udseende kan inseminere på det rigtige tidspunkt. Denne type sæd er levedygtigt i hoppen i ca. 2 døgn, og der insemineres inden ægløsning. Man styrer ofte ægløsningen, hvilket sker ved at hoppen gives en indsprøjtning når ægget har nået en vis størrelse, og ægløsningen sker derefter oftest indenfor 24-48 timer. Da nogle hopper ”snyder” og ikke har ægløsning på det forventede tidspunkt, anbefales det altid at kontrollere hoppen 1-2 dage efter insemineringen, da der kan være behov for at inseminere endnu en gang.

Frostsæd:
Dette er den mest krævende form for inseminering, da sæden har en kort levetid. Derfor skal insemineringen koordineres nøje med ægløsning. Der insemineres ofte efter ægløsning, men der må ikke gå mere end 6-8 timer fra ægløsning til inseminering, hoppen skal derfor skannes ca. 3 gange dagligt hele døgnet indtil ægløsning. Inden du beslutter dig for inseminering med frostsæd bør du overveje om din hoppe er egnet til frostsæd. Ring til os og få en snak om overvejelserne og om vi tilbyder inseminering med frostsæd i dit område.

Problemhopper:
Ikke alle hopper er lige nemme at få i fol. Den hyppigste årsag er at hoppen har en infektion i livmoderen, hvilket skal behandles inden de kan blive drægtige. Dette undersøges ved at udtage en svaberprøve eller biopsi fra livmoderen, hvorefter en dyrkning viser om der forekommer bakterier eller eventuelt svamp. En resistensundersøgelse viser hvilke antibiotika er der mest virksomme. Udover en dyrkning kigges der på typen af celler i prøven. Hvis der påvises en bakteriel infektion, skylles livmoderen med saltvand og der behandles med antibiotika. Oftest behandles der 3 dage i træk.

Nogen hopper har svært ved at rense sig selv efter inseminering eller bedækning. De danner væske i livmoderen, hvorfor det kan være en fordel at skylle dem efter de har modtaget sæd.

Styring brunst/ægløsning:
 Der findes en række lægemidler/hormoner der anvendes i arbejdet med reproduktion. Med disse midler kan man forsøge at styre hvornår hoppen kommer i brunst, opnå ægløsning i en bestemt periode og opretholde en drægtighed.